Det er 51 år siden, jeg var i Rom for første gang. Så er det sagt.

Jeg var 16 år og var med mine forældre på togrejse hertil. Dengang satte man sig ikke lige op i et fly, ja jeg havde faktisk aldrig fløjet på det tidspunkt.

Hvordan har byen ændret sig i det halve århundrede? Colosseum og Pantheon ligner jo sig selv og Forum Romanum ligeså. Trafikken er blevet mere intens, og der er endnu flere japanere i bybilledet, nu med selfie-stænger. Dengang fandtes der ikke mobiltelefoner, så folk undgik at gå ind i hinanden på gaden, fordi de ikke så ned på deres telefoner hele tiden.

Og så er der da en anden stor forskel: De italienske mænd er ikke  så nærgående mere:-)

Min rejsefælle fortæller, at hun var her første gang som 21-årig ( vi er jævnaldrende.) Hun rejste sammen med en veninde. To langbenede blondiner. Kunne de gå i fred på gaden? Nej. Langt fra. De endte med at barrikadere sig på deres hotelværelse det meste af tiden.

”Det havde jeg ikke gjort i dag”, siger hun og griner højt.

Mine forældre vogtede  over mig dengang i 60-erne. De insisterede på at tage med på en natklub (kaldte man det dengang, selvom det var et slags diskotek), for man kunne ikke vide om jeg blev bortført, sagde min far advarende.

”De bedøver dig og slæber dig væk og sælger dig til hvid slavehandel.” Fortsatte han. Jeg syntes han overdrev.

Jeg mødte (selvfølgelig) en sød italiensk ung mand, der dagen efter vores møde, stod foran vores hotel og høfligt spurgte mine forældre, om han måtte gå en tur med mig. Min far, der ellers var venligheden selv, sagde: Nej. Han indprentede overfor mig, at italienske mænd ikke var til at stole på, de var en flok kvindebedårer alle til hobe, og så sluttede han af med at sige:

”Selv din mor pifter de efter.” Det syntes jeg ikke lød smigrende. Det indkasserede da også et misbilligende blik fra hende.

I dag krydsede min rejsefælle og jeg ikke Rubicon, men Ponte Sisto for at besøge Villa Farnesina i Trastevere. Et fuldstændig fantastisk palads fra 1500 tallet med freskoer af kunstnere som Raphael, Sebastiano del Piombo, Giulio Romano, and Il Sodoma.

Vægge og lofte er bemalede og gulvene er i imponerende marmor-mønster. I haven står appelsintræer, kvædetræer og granatæbletræer. Oh, øjenfryd. Huset blev bygget til en rig bankfamilien, og man bliver slået af, hvor velholdt det er.

Ikke en eneste flirtende italiener, kun en (halv)venlig kostode, der sagde, jeg ikke måtte sidde på trappen op til palazzioet.

Så travede vi rundt i Trastevere og fandt en hyggelig frokostcafe, hvor en sød svensk kvinde serverede.

Så hjem til siesta. Vi høres ved i morgen.