Til lyden af at min rejsefælle kommunikerer med duo lingo (sprog app), gennemgår jeg vores dag.  Morgengymnastik, kaffe og ud i solskin. Vi har vandret rundt fra Campo de Fiori til den evigskønne Piazza Navona, besøgt kirken på pladsen, gået forkert, drukket kaffe, og shoppet på Corsoen.  Spist frokost på en afsidesliggende (i forhold til de største turiststrøj)  hyggelig restaurant, hvor selskabet ved siden af os bestod af 12 italienere. Alle mændene så bragende godt ud, var i hvide eller lyseblå, strøgne skjorter med blazere og pudsede sko. Kvinderne, der var kun tre, så også godt ud. Tilmed sad der så en smuk mand i baren. Vi var enige om, at det måtte være George Clooneys fætter, Clooney er gift med en italiensk kvinde, så det passede jo meget godt.

Kom til at tænke på, at jeg besøgte Rom med mine klassekammerater, da vi gik i 2. G. Men jeg husker mere fra mit besøg med mine forældre året før end fra klasseturen. Det der står tydeligst i erindringen var, at jeg sammen med de få drenge i klassen (sproglig klasse) tog på diskotek og kom for sent hjem, så vores lærer var sur og holdt moralprædiken. Dengang syntes vi, han var urimelig, i dag tænker jeg, at vi skulle have være sendt hjem.

Flere detaljer fra min rejse med mine forældre dukker op. Blandt andet en tur med hestevogn ud ad Via Appia. Vi spiste frokost under en kæmpe blåregn, mens hest og kusk ventede på os. Min min mor blev irriteret på min far, fordi han stoppede lommerne fulde af brød, som han gav til hesten, da vi havde spist.

Nu er rejsefælle kommet til denne sætning i sprogkursus:

Lei compra gli stivali. 

Hun siger, hun har lavet den til mig, da den betyder: Hun køber støvlerne.

Og så tilføjer hun: Il vino bianco e aperto, som skulle betyde noget i retning af: Hvidvinen er åben.

Så jeg er den, der er gået.