”Er det ikke rart med et sted, der er roligt og ligger lidt væk fra de store strøg og de kendte pladser?” Spørger min rejsefælle og peger ind i en mørk gyde, der ikke har set en solstråle siden Cæcar gik på Jorden.

”Joh, siger jeg lidt tøvende,” men vi er trætte, sultne og ikke mindst tørstige.  Nu er det lunchtid. Og min veninde har ret, også godt med skygge og det sted, hun udpeger er sikkert ikke nogen turistfælde.

Vi er taget til Rom, næsten helt spontant. Rom er altid et besøg værd. For et par uger siden gik vi ind på nettet og ledte efter flybilletter. Vi var enige om, at vi skulle rejse i september men det kunne blive såvel Lissabon som Firenze, Madrid eller Amsterdam. Så faldt vore øjne på fly til Rom for 550 kr. retur pr stk. og så slog vi til. Derefter var det bare at booke en lejlighed på Airbnb , og så var den rejse på plads. Så nemt er det, når man er freelance og bare kan tage af sted.

Vi ankom i går. Vi havde fået mange advarsler, der alle drejede sig om, at vi skulle regne med forsinkelser og ekstraudgifter for det ene og det andet, da vi rejste med lavprisfly. Men vi ankom præcis på det annoncerede tidspunkt og uden ekstra udgifter.

Det var moderen til lejlighedens ejermand, der tog imod os, og vi fik en minutiøs gennemgang af maskiner, køkkenredskaber, netadgang osv. af hende i et toneleje, der lå oppe i diskanten. Det meste på italiensk. Dog blandede hun enkelte engelske ord ind i redegørelsen. Heldigvis viste det sig til min store undren og beundring at min rejsefælle taler italiensk. Lidt understreger hun, men jeg er imponeret, for hun forstår en hel masse, og jeg skubber hende foran mig, når vi er ude og shoppe.

”Men er I ikke lige kommet? Har I nået at shoppe?” Spørger du, kære læser?

Heldigvis eller desværre ligger der en skoforretning ti meter fra vores lejlighed. Og der spottede vi allerede ved ankomsten flere ting, der skulle undersøges nærmere. Men vi blev enige om at vente til i dag. I stedet pakkede vi ud og trak lod om, hvem der skulle sove hvor, og stadig som gode venner drog vi ud i byen. Vi har begge været i Rom adskillige gange, men vi kan ikke få nok af byen. Hvert et torv og hver en gyde er værd at udforske, men først skulle vi have en drink og så middag. Vi fandt et torv og så verden gå forbi, mens vi drak aperolspritz, for det er så moderne. Lidt senere slentrede vi hen til en restaurant, der så indbydende ud. Vi ville sidde udenfor. Min veninde foreslog, at vi satte os ned ved et bord, der stod lidt alene for enden af en lang alle af borde.

Jeg satte mig ved et andet bord.

”Sidder vi ikke lidt tæt her?” Spurgte rejsefælle.

”Der er jo ingen her, der forstår, hvad vi taler om”, sagde jeg og trak hendes stol ud for at stemme hende lidt mildere.

”Jo, det gør vi”, sagde parret ved nabobordet fluks. Og tilføjede, at de kunne anbefale den pizza med laks og rucola de var i gang med.

Så var det for sent for os at flytte. Det havde set uvenligt ud.

Ved frokosten i dag var vi mere opmærksomme på, hvem der sad ved siden af os.

Det med, at vi havde fundet et fredeligt sted var så som så, for efter vi havde fået drikkevarer, kom der en spillemand med trækharmonika og forstyrrede idyllen. Det var næsten ikke til at høre, hvad vi selv sagde.

Til gengæld gav vi ham nogle mønter, da han var rundt med sit bæger, men vi tilføjede, da vi gav ham pengene, at det var for at standse spillet og gå videre. Men vi sagde det på dansk.

I dag har vi vandret rundt til alle de steder, vi har set mange gange før, men stadig nyder: Trevi fontænen, Pantheon, Campo di Flori osv osv. Du hører mere de kommende dage.