“Hej Camilla, har lige læst dit interview i JP-Weekend. Så flot – og held og lykke med din bog, VOVESTYKKER, som nok skal blive en succes. Jeg er 61 år – og kan i den grad genkende din fortælling. Lige en lille frisk historie fra i lørdags aften. Jeg gik med to veninder – jævnaldrene – fra teatret her i Aarhus. Der sad en flok – pæne – mænd i 40’erne foran en bar. De sagde “der kommer tre lækre kvinder”, men da vi kom lidt tættere på sagde de “de er for gamle”. Ja, så behøver jeg vel ikke sige mere. Først blev vi smigerede, og så blev vi “sure” ? Jeg synes, du er frisk, at du tager sagen op – selv gør jeg alt for at skjule min alder, nøjagtig som du beskriver. Og jeg hader ordet gammel.”

Sådan skrev en kvinde til mig forleden, og så tilføjede hun:

“Rigtig god ide med blog. Jeg har en finsk veninde som jeg besøgte for nogle år siden. Vi havde mange gode diskussioner om alder og kvinder, og hun foreslog, at vi startede en blog om netop dette emne. Men jeg var meget tilbageholdende, for det betød jo, at min alder blev synlig for alle dem, som jeg ellers forsøgte at skjule den for ?.  Jeg ville ikke kun skrive om børnebørn, som jeg  er så træt af, at samfundet fokuserer på, når det handler om kvinder “oppe i årene”. Glæder mig til fortsat at følge dig.”

God tirsdag