Hvor gærdet er lavest

Jeg holder af at have gæster. Kan også godt lide at lave mad.

Der var engang, da jeg kunne finde på at koge fond i dagevis, før et gæstebud. Det gør jeg ikke mere. Som min veninde siger: ”Du er blevet god til de hurtige retter.” Og det var ikke en fornærmelse. Jeg lægger vægt på, at maden smager godt, men man kan sagtens springe over, hvor gærdet er lavest og alligevel få et godt resultat.

Det gjorde jeg forleden, da jeg skulle have nogle kære venner til middag. Det var meget varmt, så vi skulle begynde med en gazpacho. Denne spanske suppe får man i mange variationer, mere elle mindre velsmagende.

Jeg komponerede min egen udgave, som er så nem, at jeg næsten er flov over at give dig opskriften, alligevel kommer den her.

To dåser flåede tomater på dåse (ja det brugte jeg…), men du er velkommen til at købe modne bøftomater og skolde dem og flå dem, i stedet.

Jeg købte også et glas med syltede røde peberfrugter, da de syltede er mildere end rå, og det klæder suppen. Man kan også selv vælge at bage peberfrugter i ovnen eller over gassen og flå det brændte skind af og derefter komme peberen i suppen, men igen: Prøv min version.

Hæld væden fra den syltede peber og kom den i en foodprocessor eller blender sammen med tomater, en god håndfuld frisk basilikum, to forårsløg, et par fed hvidløg, der er presset på forhånd, og en halv skrællet agurk uden kerner.

Blend det hele og smag til med salt og peber. Sæt suppen i køleskab. Den skal serveres meget kold. Og den må gerne være lidt grød-agtig i konsistensen. Server eventuelt brødcroutoner til og lidt hakket basilikum på toppen.

Mine to gæster er vegetarer, så de er godt vante, når det kommer til grønsagsretter, men den ene udbrød spontant: ”Det er den bedste gazpacho, jeg nogensinde har fået.”

Bon appetit.

 

Så er der serveret
Så er der serveret