Lad det være sagt straks: En vis træthed begyndte at melde sig hos de to bedstemødre her på sjette dagen af kolonien. Dels på grund af den gode Barolo i aftes, men især fordi et af børnene var vågen flere gange i løbet af natten.

Matheden betød, at vi gav slip på nogle af de pædagogiske principper og tillod Ipads i mere end en halv time ad gangen, og vi bestemte hurtigt, at aftenens menu blev den gode lasagne fra Meyers, som vi fandt i fryseren. Vi var også løbet tør for hundeposer, så koloni-tiden var virkelig ved at rinde ud. Fire af børnene blev hentet efter middagsmaden, men vi måtte have noget ud af de sidste timer.

Man opfanger bidder af børnesamtaler i løbet af sådan en ferieuge. Jeg hørte fx,  et par af børnene tale om at være dværg, og hvad det er. En af dem afgjorde så: ”Det er da ligegyldigt, om man er dværg, ja altså bortset fra, når man er i Tivoli, for der skal man jo være 150 cm for at prøve mange af forlystelserne.” Og så var den sag afgjort. Når huset blev for trangt, og der var højrøstede skænderier, tog vi på en lille udflugt. Man kunne drømme om ti minutters ro på en biltur. Men nej, i min bil, blev der straks skruet op for gangnam-style, hvorpå de tre passagerer skreg med og rokkede frem og tilbage i deres autostole, som om de stod foran orange-scene på Roskilde festivalen.
Vi var på vej til Gilleleje havn, hvor dagens is skulle indtages, og så skulle vi fange krabber og lave krabbevæddeløb. Det var der et par af ungerne, der protesterede imod, men de fik at vide, at de skulle med, men de var velkomne til at sidde og surmule på kajen, hvis de ikke ville deltage i legen. Det viste sig senere, at de var de mest ivrige krabbefangere. Da en af de mindste drenge frøs, og vi dumme voksne ikke havde taget ekstra trøjer med, tog den ældste dreng straks sin sweater af og lånte den til ham. God stil, Kalle.

Nu er det sidste fælles måltid indtaget, fire af børnene er draget videre til nye feriemål, min medsammensvorne bedstemor er taget hjem til sin butler (læs: samlever). I aftes spurgte nogle af børnene ham, hvor gammel han var. Det måtte de gætte, mente han. Der var bud lige fra: 28 til nogen og halvfems.

Jeg er nu tilbage i huset med tre børn, der under lette protester er lagt i seng. Jeg har fundet min roman frem, mens vasketøjet snurrer i maskinen. Nu beder jeg bare om en rolig nat.